Lørdag, 30 maj 2020 20:47:14

PESTANA SINTRA GOLF

CONFERENCE & SPA RESORT | LISBON | PORTUGAL

Nova Physio Spa på Pestana Sintra Golf Resort & Spa Hotel

Nova Physio Spa på Pestana Sintra Golf Resort & Spa Hotel er et roligt, indbydende sted med fokus på at forkæle deres gæster med en lang række sundheds- og skønhedsbehandlinger.

Den opvarmede indendørs pool er smukt omringet af fredfyldte, blå vægge, elegant buede døre og en overflod af dagslys. For de, der søger aktiv træning, er motionsrummet udstyret med moderne cardio-fitness- og styrketræningsudstyr, herunder løbebånd, cross trainers og vægte. Gæsterne kan også slappe af i jacuzzien eller forkæle sig selv med en tur i saunaen eller det tyrkiske bad.

Her tilbydes også et bredt udvalg af individuelle massagebehandlinger, herunder massage med varme sten, lymfeudrensning, aromaterapi, shiatsu og zoneterapi. Golf- og tennisentusiaster kan få særlige terapeutiske behandlinger for at mindske risikoen for skader. Par kan sammen nyde en "Romeo og Julie" massage. Her er også vinoteerapi – det er en moderne skønhedsbehandling, hvor frø og vindrueskind anvendes til at rense, eksfoliere og massere huden.

Nova Physio Spa tilbyder også et udvalg af eksklusive Lanèche spa-behandlinger, herunder en afslappende chokoladekropsbehandling, en behandling med grøn te, som genopliver aldrende hud, og en algekropsbehandling for afgiftning og vægtkontrol.

Der er åbent dagligt fra kl. 9.00 til 21.00. Nova Physio Spa er det perfekte sted at blive forynget og genopladet.